Det handler ikke kun om fodbold, men om pigers rettigheder til at blive oplyst om alle former for sport og muligheder.

Hvordan kom du i gang?

Jeg startede med at spille i Nørre Sundby i en klassisk fodboldforening. Da jeg så flyttede til Gellerup for 7 år siden, gik jeg et helt år uden at spille. Der var ingen klubber for piger, og jeg fik ingen henvisninger til andre klubber. Jeg fandt selv Brabrand IF, og spillede der, men der var ikke noget hold i Gellerup. Så jeg tog sagen i egen hånd og så gik jeg bare ud og spillede med de børn, der var udenfor. Jeg gjorde det åbenbart så meget at det gav opmærksomhed fra de ledere og trænere fra fodboldklubben ACFC i Gellerup. Så de spurgte om jeg ville starte et hold op for piger, så jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg tænkte bare, nu møder jeg op, og så må jeg tage noget af det med mig, jeg har fået med fra dengang jeg selv spillede i forening.

Hvordan fik du fat i pigerne?

Det nyttede ikke noget at råbe op og sige “Se, der er fodbold her” og hænge flyers op. Det gav ikke pote. Derfor var min første tanke at få det til at ligne, at der allerede var et fodboldhold. For hvis man skan se nogle der allerede spiller fodbold, så var man mere tilbøjelig til selv at spille. Så jeg tænkte “vi skaber billedet først” og så tog jeg nogle piger med op at spille ASFC, så det lignede der var et pigefodboldhold. Og det hjalp. Der kom piger, og de spurgte om de måtte være med. Og så skulle jeg få det til at virke uforpligtende.

Hvordan gjorde du det uforpligtende?

Når det bare bliver leg og sjov og ballade, så har alle lyst til at være med, og alle har lyst til at komme igen.

Jeg vidste godt at mange af pigerne ikke havde den store indsigt i, hvad en forening var, og hvad det indebar. I en forening er der kontingent, kørsel, tøjvask, frugtordning osv., og jeg vidste at det var sådan nogle ting, man skulle være lidt varsom med i et område, hvor ressourcerne er begrænsede og hvor man ikke er vokset op med foreningslivet.

Så jeg lod være med at nævne noget om kontingent i starten. Jeg sørgede for at se, hvor stabilt jeg kunne få de her piger til at komme og dukke op. Så jeg gjorde det sjovt for dem at være med, og sagde at det var okay, hvis de kun kom mandag, i stedet for både mandag og onsdag, og det var okay hvis de tog en kusine eller en veninde med, eller hvis de skulle gå en halv time før en dag, eller hvis de ikke havde fodboldstøvler. Det er sådan nogle ting, som fylder meget for pigerne. Derfor arbejdede jeg med ikke at bebyrde dem med krav. Når det bare bliver leg og sjov og ballade, så har alle lyst til at være med, og alle har lyst til at komme igen.

Det var ikke fodbolden de faldt for i starten – det var fællesskabet, og dét at der var rigtig mange piger i et sted, hvor der normalt ikke var piger.  Men pludselig blev pigerne bedre, og de fandt en passion for at blive bedre til indersidespark og jonglere med bolden og blive dygtigere til sporten, og så kunne jeg begynde på den reelle fodboldtræning, og ikke så meget det pædagogiske arbejde.

Hvorfor gør du det?

Det handler ikke kun om fodbold.

For mig handler det om noget meget større. Det handler ikke kun om fodbold, men om pigers rettigheder til at blive oplyst om alle former for sport og muligheder. De her piger de skal ses, og de skal ud og se omverdenen. Vi skulle vise at vi kunne også være i et foreningsliv, kende til værdierne, og vide hvor meget foreningslivet også afspejler samfundet – og det går jeg op i at sætte pigerne ind i.

Hvad vil du sige til ‘de nye Nagin’er’ , som gerne vil i gang?

Hvis du ikke har mulighed for at starte noget op i en klub, så start noget op for dig selv. Gør det for dig selv! Og så få det til at se ud som om der er noget. Det er hvad man gør det til. Det bliver hvad man gør det til.

Åbn én dør af gangen. Fang de lokale pigers interesse. Find en aktivitet de kan være fælles om, som alle kan være med til. Og udøv den selv! Gå forrest, og gør det selv, og få andre med på den. Så er der nok nogle flere piger der kommer forbi og spørger “hvad er det her for noget?”, og ellers skal hun i hvert fald nok sige det videre. Så… Bare GØR DET. 

Har du et godt råd til piger/kvinder, der gerne vil finde glæden ved at bevæge sig?

Find glæden med andre!

Jeg blev glad for det, fordi jeg forbandt bevægelse med en masse godt: veninder, godt vejr, en masse smil, og fællesskab. Fællesskabet betyder rigtig meget for om man synes det er fedt. Jeg tænkte aldrig på, at man skulle bevæge sig de der 30 minutter om dagen. Jeg gjorde det bare fordi “alle var der, og nu var det fedt” Hvis man i forvejen ikke ved hvor man skal finde motivationen, så er det en god idé at være en del af noget der i forvejen eksisterer.

Hvorfor er Jeg Gør Det kampagnen vigtig?

Den er sindssygt vigtig. Det har været så vigtigt for mig som træner, at få alle med. Dem med masser af erfaring, og dem med nul erfaring kan være med og være i det samme fællesskab. Det handler ikke om hvilket niveau man er på, hvor høj man er, om man spiller i nederdel eller i bukser, med eller uden fodboldstøvler. Og sørge for at alle har de samme muligheder for at være med, og for at kunne dyrke sport, og for at alle kan finde glæden i det.

 

Om Nagin

Jeg hedder Nagin Ravand, jeg er 21 år og læser uddannelsesvidenskab, og så har jeg spillet fodbold hele mit liv, og har bl.a. startet et fodboldhold op for piger i ACFC i Gellerup.

Seneste nyt fra Nagin

Der er ingen nyheder i øjeblikket.