Jeg bevæger mig, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi det er det, vi er skabt til.

Hvorfor bevæger du dig og bevæger andre?

Jeg bevæger mig, fordi det er min natur. Se på et barn. Eller på en hund, der slippes fri af sin snor. Eller på en fisk i vandet. Vi bevæger os. Vi er bevægende organismer. Det er en del af vores bevidsthed, og vores bevidsthed udvikler sig, når vi bevæger os. Den måde, vi har det på, forandrer sig, når vi bevæger os. Så jeg bevæger mig, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi det er det, vi er skabt til.

Og det er derfor, jeg elsker at bevæge andre. Fordi vi finder hjem, og det er SÅ ligegyldigt, hvordan det ser ud. Fordi du kan lukke øjnene og stadigvæk have bevægelsesoplevelsen. Jeg vil gerne konfrontere den her idé om, at det skal se ud på en bestemt måde. Skabe et rum, hvor vi kan få lov til bare at være. Som et barn, der danser rundt og leger ude i haven, uden at tænke over hvad andre synes.

Hvad gør du?

For ikke så mange år siden begyndte jeg at gå til yoga, men jeg syntes, der manglede noget. Det var fedt, men vi bevægede bare vores kroppe rundt på måtter. Jeg havde prøvet ’mantras’ og tænkte, vi manglede et sted, hvor man kunne mødes og meditere, trække vejret og synge sammen. Derfor tænkte jeg: ”Det kan være, jeg skal starte det”. Så jeg lejede et lokale, hang sedler op og håbede, der kom nogen.

Det vigtigste for mig, når jeg underviser, er, at der ikke er nogen, som føler, de er forkerte. Vi er alle vokset op i en kultur, hvor vi per definition føler, at vores krop er forkert. Når vi føler, at vores krop er forkert, så føler vi, at det, der foregår inde i kroppen, er forkert. Altså: ”Jeg er grundlæggende forkert”. Den kultur tager vi med os ind i et fitnesslokale, i en yogasal, på et dansegulv m.m. Vi tager den idé om, at hvis jeg ikke er god nok, må jeg hellere lade være, med.

Det, jeg gør, er at skide på det. Det, jeg kan, er at give folk et frirum, hvor de er okay. Hvor de gerne må være. Fordi jeg laver også fejl. Jeg siger også noget bøvl,  og jeg ser også mærkelig ud, hvis jeg tager stramme gamacher og en bar mavebluse på. Og fordi jeg grundlæggende ikke er bange for mig egen krop.

Hvorfor gør du det, du gør?

Når jeg bevæger mig, har jeg oplevelsen af at komme hjem.

Fordi jeg selv har en oplevelse, som, jeg synes, bliver spejlet i andres oplevelser. Når jeg bevæger mig, har jeg oplevelsen af at komme hjem. Oplevelsen af at kunne opleve ting i mig selv, følelser, som jeg ikke nødvendigvis oplever ellers. Og at der pludseligt er plads til dem. Den samme oplevelse ser jeg i andre. Når et andet menneske kigger på mig på den der både: ”Wow, jeg har været i den her krop i 45 år, og jeg har lige oplevet noget, som jeg aldrig har oplevet før”. 

Derfor gør jeg det.  

Hvad er dit bedste råd til mere krops- og bevægelsesglæde blandt kvinder?

Find et fællesskab. Fællesskabet gør så meget.

Luk din Instagram, og find et fællesskab. Fællesskabet gør så meget. Det er superfedt at skrue op for musikken og danse rundt derhjemme alene, men man har kun sig selv at holde energien kørende med. Hvis man kan finde et fællesskab, en veninde, et par veninder, folk, man ikke kender eller en forening, hvor man er med til at lave noget, der handler om bevægelse. Eksempelvis fodbold, zumba, skateboarding – gerne noget, som du ikke kender, og som du ikke er vant til.

Og husk på, at hvis du mærker, at du er nervøs, så er det, fordi du står foran noget som er godt, spændende og banebrydende. Så tag et sted hen, som gør dig nervøs, men gør det sammen med nogen.

Hvorfor er Jeg Gør Det så vigtigt?

Jeg Gør Det er vigtigt, fordi kvinder især har levet under nogle tydelige repressalier, lige så længe reklameindustrien har eksisteret. Samtidig så sker der noget med kvindefællesskaber i disse tider. Kvinder søger sammen og finder kraften i hinanden – det kan vi godt gøre hoved til hoved, men hvad sker der, når vi gør det krop til krop?

Jeg tror på, at når vi kvinder finder glæde i vores egen krop, så finder vores søstre glæde i deres krop, og vores døtre finder glæde i deres krop. Og jeg tror, at det er noget af det vigtigste at give videre: Glæden ved sin egen krop. Hvis vi kan komme til at indse, at vi er en krop, og vi elsker den. For det er den, som er os. Hvis vi kan indse det sammen, så skaber vi stærkere og mere spændende mennesker og fællesskaber.  

Om Ninna

Jeg hedder Ninna, er 28 år og dyrker yoga og danser. Og så er jeg i gang med at skabe en højskole på Møn, Kinima Højskole, for bevidst bevægelse og bæredygtig livsførelse.

Seneste nyt fra Ninna

Der er ingen nyheder i øjeblikket.