Jeg elsker at hjælpe andre på vandet og se folks udvikling.

Hvilken forening er du aktiv i?

Jeg dyrker wakeboarding i Aarhus Watersports Complex (AWC). Derudover er jeg også aktiv med springgymnastik, klatring og surfing.

Hvorfor begyndte du til wakeboarding i AWC?

På grund af den gode stemning og opbakning, som er dernede.

Jeg begyndte som frivillig i AWC på grund af den gode stemning og opbakning, der er dernede. Og så elsker jeg at hjælpe andre på vandet og se folks udvikling.

Forinden jeg blev frivillig i AWC, har jeg dyrket wakeboarding i knap tre år.

Hvad får du ud af at dyrke wakeboarding i AWC?

Det giver mig en masse energi at være i foreningen og være sammen med alle de andre mennesker. Der er plads til folks forskelligheder, hvilket gør, at man møder en masse spændende mennesker.

Der er plads til at være ny på vandet, og der bliver heppet på alle uanset niveau – det er superfedt!

Og så er det ubeskriveligt at se folks smil, når de kommer op på boardet, eller når de lander et nyt trick.

Hvad er dit bedste råd til andre kvinder, som gerne vil i gang med at bevæge sig?

Tro på dig selv og spørg andre til råds.

Vi kvinder kan meget mere, end vi selv lige går og tror. Find en sport, som du synes er sjov, så føles det ikke som en træning, der skal overstås, men mere som en leg.

  • Christine

  • Aarhus

  • Wakeboarding og andre aktiviteter

Christines forening

Seneste nyt fra AWC

Der er ingen nyheder i øjeblikket.