Det vigtigste for mig er det sociale aspekt.

Hvilken forening er du aktiv i?

Jeg skater i Skateducate.

Hvorfor begyndte du at skate i Skateducate?

Jeg begyndte at komme i Skateducate, inden skateboarding egentlig blev en ting for mig. Møderne, hyggen og idéerne bag de projekter, der er gang i, fik mig til at engagere mig.

Jeg trænede allerede, men primært på en meget praktisk måde gennem løb og styrketræning. Skateboarding var en helt anden udfordring, end jeg før havde prøvet.

Hvad får du ud af at skate i Skateducate?

Jeg fandt hurtigt ud af, at skateboarding kunne kombinere flere af de ting, jeg søgte i min fritid. I stedet for at bruge min tid på ren motion i form af løb eller fitness, kunne jeg motionere, samtidig med at få følelsen af at lege, indgå i en ny og divers social omgangskreds og udvikle mit selvværd på en ny måde gennem konstant at blive udfordret på mit gå-på-mod på en ret grænseoverskridende måde.

Hvad er dit bedste råd til andre kvinder, som gerne vil i gang med at bevæge sig?

Bevægelse er så meget mere end at passe på sin krop.

For mig er det vigtigste aspekt uden tvivl det sociale. At det samtidig med bevægelse er en måde at mødes med sine venner på, og at man kan møde nye mennesker igennem sporten. Samtidig handler det om at anerkende de virkelig vigtige grunde, der er til at bevæge sig – dem, der ikke handler om vægttab og en tonet butt. Alt det, motion gør for ens mentale velbefindende – igen, socialt liv, anerkendelse, selvværd, udfordringer og udvikling, styrkelse af forbindelsen mellem krop og sind og så videre.

  • Eva, 22 år

  • Cognitive Science på AU

  • Skateboarding og klatring

Evas forening

Seneste nyt fra Skateducate

Der er ingen nyheder i øjeblikket.